Økokratisk Langbordsmiddag

Gentænkning af fremtiden: Kan vi spise os ud af krisen?

Ø K O K R A K I S K L A N G B O R D S M I D D A G
S Ø N D A G D. 1 4. A P R I L

Hvordan stopper vi de økologiske kriser og undgår kollaps?
Hvordan gentænker vi fremtiden, bevarer optimismen og skaber en ny naturforståelse, hvor mennesker ikke er adskilt fra naturen?

Vejen ligger et sted mellem ekstremerne.
Langt fra Urinetown The Musical og tæt på en Retfærdig Naturbevarelse.

Tag med på den dystre og hysterisk morsomme klimakatastrofetur til Urinetown og fortsæt efterfølgende rejsen til langbords med Den Grønne Ungdomsbevægelse og Rodfast til 4 grønne, sanselige serveringer og 4 smukke visioner for fremtiden – til en langbordsmiddag i Østre Gasværks spektakulære rammer og med Signe Wenneberg som rejseleder.

Søndag d. 14. april

Langbordsmiddag og Urinetown

KUN Langbordsmiddag

Utopien er vores protesthandling. Vi har brug for nye fortællinger, som nærer i stedet for at udnytte. Vi har brug for at handle og mærke en ny omsorgsfuld vej, hvor der er plads til alt levende”, DGUB.


Hvad sker der til langbordsmiddagen?

Når det gælder en farbar vej frem, så er spørgsmålene mange. Svar og løsninger har Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB) givet bud på i deres 2 nye manifester ”Retfærdig Naturbevarelse” og “Levedygtigt Landbrug“, som blandt andet skitserer 10 utopiske visioner for en ny økologisk bevidsthed.

Lad dig kærligt tage i hånden af unge københavnske aktivister, som med 10 visioner og 10 politikker for fremtiden, ikke bare drømmer om radikale forandringer – men beskriver hvordan der ser ud og hvordan vi kommer derhen.

Gentænkning af fremtiden
Til økokratisk langbordsmiddag på Østre Gasværk Teater med DGUB og Rodfast, sætter vi fokus på den mad, som er dyrket med omsorg, som skaber vitalt liv i jorden, når det gror. Den mad, som vokser mangfoldigt på marken og som sælges i samme region, som den er dyrket.
Radikal forandring er på menu’en, så kom og få smag for grøntsager i en utopisk pot-pourri med 4 sensationelle serveringer, som kysser dine smagsløg og samtidig hylder lokale madsystemer, regenerativ dyrkning af jorden, mangfoldige madlandskaber og en frodig, levende fremtid.

Du kan købe billet til langbordsmiddagen både med eller uden Urinetown - The Musical. Kom kl 14.00 og oplev begge dele.
Køb billetter her

Eller kom kl 16.30 direkte til langbordsmiddagen og skip Urinetown.
Køb billetter her

PROGRAM for aftenen

Kl 14.00 URINETOWN: The Musical

Kl 16.45 Vi mødes i haven Planteværk - på pladsen ved Østre Gasværk Teater til en velkomstdrink og 1. servering, imens Signe Wenneberg byder velkommen og interviewer DGUB.

Kl 17.30 Tre serveringer i alt som DGUB akkompagnerer med højtlæsning og utopiske visioner fra ‘Retfærdig Naturbevarelse’ og ‘Levedygtigt Landbrug‘.
Signe Wenneberg guider os fra Dystopi til Utopi og runder af med med debat.

Kl. 20.00: Bogsalg (DGUB) og signering. 

PRIS

Langbordsmiddag kr. 350,- – drikkevarer købes i baren.

Billetter til forestillingen købes seperat på denne side.
Husk! Er I seks personer under 25 år, koster de ned til 75 kr stykket.

Jesper Witt Paustian og Anders Larsson fra Rodfast

Madland er et madpolitisk og fællesskabende samlingspunkt for os, der gentænker madsystemerne samfundsansvarligt . De er selvfølgelig med!

M E R E O M L A N G B O R D S M I D D A G E N

Bliv klogere på…

  • Måltidet vil skabe balance mellem den rene smag, den sprøde kant, de syrlige noter og nye friske indslag. Jesper og Anders fra Rodfast tager dig i hånden og leder dig over den fedeste muld på marken og igennem skovens hemmelige stier med mangfoldige smagsindtryk. Målet er, at ingen forlader bordet uden at være mærket, mæt og motiveret – fordi I sammen har smagt på en anden vej for fremtiden, hvor dét at drage omsorg for naturen er det samme som at drage omsorg for dig selv.

  • Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB) er måske mest kendt for at manifestere sig meget konkret til demonstrationer, med skarpe budskaber på bannere, pladser og i kampagner. Men i foråret 2023 udkom de med bogen; Retfærdig Naturbevarelse, som er bevægelsens manifest for en ny biodiversitetspolitik, hvor de med utrolig smukke og præcise beskrivelser skitserer den fremtid, de kæmper for med 10 utopiske visioner og 10 politikker for fremtiden.

    Som de skriver i manifestet; ’så kan vores drømme og forhåbninger synes spinkle i det nuværende kapitalistiske samfund, som er drevet af vækst. Men hvis vi tør dele og forene dem, som tror på samme fremtid, kan vi sammen bryde ud af forestillingsfængslet. Hvis vi tør stå ved vores drømme, kan vi sammen bryde ud af den falske forestilling om, hvad et godt liv på jorden er. Det er på tide, at vi insisterer på, at det ikke er for sent at skabe en radikal anderledes verden’.

    DGUB’s mål er at skabe politisk handling på alle niveauer ved aktivt at kæmpe for systemforandring og bæredygtige alternativer til det samfund og den levevis, der sker på bekostning af miljøet, klimaet og os mennesker.

  • Signe omtaler sig selv som aktivist og er kendt under sit mantra ’ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget’. Signe driver sin egen digitale ’avis’ på Instagram med 80.000 følgere, hvor hun året rundt arbejder for at skabe social, politisk og systemisk forandring. Her sætter hun fokus på alt fra hverdagsaktivisme til aktivistisk handling, som når hun befrier burhønen Maggie og stifter burhønsenes befrielsesfront. Signe værner også om kulturarven og i kraft af hendes digitale indflydelse, har hun forhindret nedrivning af bevaringsværdige huse i hele Danmark.

    Bæredygtighed og det at gøre en positiv forskel for verden, uanset om det er at skabe blomstrende haver, dyrke grøntsager, tale om madsystemer, bygge cirkulært eller producere botanisk gin, er Signes omdrejningspunkt som selvstændig retoriker, foredragsholder, klimaaktivist, journalist, digital formidler og forfatter.

Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstration