Bag Rodfast finder du Jesper og Anders

Men du finder også en masse stærke samarbejder og partnerskaber.

Vi er ikke noget uden alle de mennesker og ildsjæle, som vi samarbejder med. Vores menuer er sammensat og udvalgt ud fra hvilke danske sæsonvarer vi kan skaffe og hvilke små danske producenter og unikke specialiteter, der kan levere til os.
Vi har mange typer samarbejder - fra de kulinariske som tæller bl. a. Dagens Farm, Ølsnedekeren, Matr, Spis Min Gris og Beyond Coffee.
I den mindre kulinariske ende er det selvfølgelig Republique og Revolver. Men også krudttønden, Hus Forbi og Vegetarisk forening.

Anders Larsson

Anders har en stor kærlighed til det franske køkken og startede sin tid på Søllerød Kro. Lærertiden blev afsluttet på restaurant Rebel, hvor han fortsatte som souschef. Siden arbejdede Anders forskellige steder i København, fra Michelin til bistro og har også været et smut forbi Frankrig. Kærligheden til mad handler om smagen, som altid gør forskellen i et måltid. På den måde er mad jo simpelt - det skal bare smage virkelig godt!

Jesper Witt Paustian

Jesper har lavet mad i vidt forskellige køkkener - lige fra folkekøkken på Christiania, gourmet på Kroghs Fiskerestaurant, hvor han er udlært – til køkkenchef på Hotel D´Angleterre, kok på Michelin restauranter i nord Italien, Argentina og New York.
Jesper åbnede Danmarks første Private Dining restaurant i 2003 og har været selvstændig kok, restauratør, iværksætter og gastronomisk rådgiver lige siden.

Our partners