Natur i Byen

P L A N T E V Æ R K

På Morten Grunwalds Plads, for foden af det cirkulære Gasværk, ligger Rodfast og Østre Gasværks frodige byhave, som vi kalder Planteværk.

Byhaven giver Gasværket et smukt og grønt modspil og er samtidig et frodigt åndehul hvor du får skuldrene ned, kan nyde havens mangfoldighed og smage på urter, blomster, grøntsager og opleve det mere end menneskelige liv i haven. Samtidig er Planteværk bygget op over det bæredygtige princip, at vi aldrig tager mere fra haven end hvad vi giver tilbage igen – grundtanken i permakultur.

Er du nysgerrig?
Der er mange måder du kan opleve haven på, enten ved blot at ligge vejen forbi og slå dig ned. Men der er året igennem forskellige andre måder du enten kan få fingrene i jorden, være med til langbordsmiddag, workshop eller kursus.

Har du spørgsmål eller er nysgerrig på hvad haven kan være rammer om? Så kontakt os her:
Louise tel. 28 19 60 06 eller på mail her

Herunder kan du se nogle af de events vi har afhold og løbende kommer der nye til…

Planteværk har både en køkkenhave og en Skovhave

Efteråret 2026

Rødder i Naturen

Rødder i Naturen er fire oplevelser for en lille gruppe unge, hvor der er plads til både at være nysgerrig, snakke, grine, fordybe sig – eller bare være med. Undervejs opdager vi nogle af naturens ret vilde historier og giver nye relationer tid til at vokse i deres eget tempo.

Vi skal over 4 møder være kreative med naturens materialer, dyrke jorden, lave mad og så slutter vi forløbet med en fælles middag på Østre Gasværk Teater og forestillingen Olivia & Skyggedansernes hemmelighed – en fortælling om at være ung, finde sin vej og opdage, at man ikke er alene.

Du skal bare have lyst til at være med.

Forløbet er gratis og med først til mølle. Vi har plads til maks. 15 unge. 
» Læs programmet med dato’er og beskrivelser lige her

Det starter d. 20. september - så skynd dig at tilmelde dig her:


Foråret 2026

Gå-Til-Have

Vil du lære at dyrke spiselige afgrøder midt i byen på en måde, der gavner både klima og insektliv, samtidig med at du lærer om naturens principper?

I Planteværks byhave opstarter vi et gå-til-have hold i foråret. Her følger et hold på ca. 10 - 12 personer et årshjul i haven og kombinere klimahandling, hygge og fællesskab.

Vi skaber levesteder for insekter, sommerfugle og lærer om recirkulation, gravefri dyrkning og regenerative metoder i praksis - sammen med erfaring underviser.


August 2025

Havevandring & Langbordsmiddag

I samarbejde med Miljøpunkt Østerbro, inviterede vi en skøn sommeraften til sanketur, havevandring og langbordsmiddag i haven.

Undervejs på turen fra Kildevæld Kulturcenter sankede en stor gruppe på 50 deltagere fra bynaturen, som bl a. indgik i forretten på aftenens lækre langbordsmiddag.

Læs mere om eventet her


Oktober 2025

Skovhave workshop

Åben Havedag – midt i byen
En skovhave er som en spiselig miniskov – fyldt med frugttræer, urter, blomster og biodiversitet i flere lag. Den dyrkes på naturens præmisser og skaber både mad, levesteder og jordforbedring – midt i byen.

Vi inviterede til en skovhaveworkshop om hvordan man dyrker byen grønnere, vildere og mere spiselig.

Finansieret af Friluftsrådet og Øbropuljen


Maj og august 2025

Haveforløb for skoler

I samarbejde med Friluftsrådet inviterede vi elever fra Randersgade skole på et haveforløb for 4 klasse.

Over 2 gange kom klassen på besøg hjalp og med at opstarte Planteværks køkkenhave; fylde jord og kompost i højbede, plante, så og vande i maj måned.

I august fik skovhaven hjælp fra klassen og vi plantede flerårige planter og haven fik plantet et lille nyt æbletræ.
Finansieret af Friluftsrådet