R Ø D D E R I N A T U R E N
Et fællesskabsforløb for unge mellem 16 og 26 år
Har du lyst til at være en del af et lille fællesskab, hvor vi mødes på en lidt anden måde?
Her mødes vi om noget konkret – med hænderne, sanserne og naturen som inspiration.
Vi dyrker, høster og laver mad, skaber med naturens materialer og går på opdagelse i alt det levende,
der findes lige omkring os.
Rødder i Naturen er fire oplevelser for en lille gruppe unge, hvor der er plads til både at være nysgerrig, snakke, grine, fordybe sig – eller bare være med. Undervejs opdager vi nogle af naturens ret vilde historier og giver nye relationer tid til at vokse i deres eget tempo.
Vi slutter forløbet med en fælles middag på Østre Gasværk Teater og forestillingen Olivia & Skyggedansernes hemmelighed – en fortælling om at være ung, finde sin vej og opdage, at man ikke er alene.
Du behøver ikke vide noget om natur.
Du behøver ikke være kreativ.
Og du behøver ikke kende nogen på forhånd.
Du skal bare have lyst til at være med.
Forløbet er gratis og med først til mølle. Vi har plads til maks. 15 unge.
Det starter d. 20. september - så skynd dig at tilmelde dig her:
Du møder den samme lille gruppe gennem hele forløbet, så der er tid og ro til at lære hinanden at kende.
Fire gange.
Den samme lille gruppe.
Natur, mad, kreativitet og teater.
Og måske begyndelsen på nye forbindelser.
LÆS PROGRAMMET & DATO’ER FOR FORLØBET RØDDER I NATUREN » LIGE HER
» Et samarbejde mellem Miljøpunkt Østerbro, Østre Gasværk Teater, Skolen for Skabertrang og Planteværk
» Støttet af Nordjyllandsfonden og Knud Højgaards Fond